Skulderen er det mest bevægelige led i kroppen, og det er både dens styrke og dens svaghed.
For at kunne bevæge sig i alle retninger er den nødt til at give afkald på stabilitet. Den holdes på plads af muskler og sener frem for af knogler, og det betyder at rigtig meget kan gå galt, og at det ofte er svært at pege på præcis hvad.
Det er også derfor skuldersmerter så tit bliver behandlet forkert. Man går efter skulderen, og problemet ligger et andet sted.
Hvorfor problemet ofte ikke er skulderen
Det er den vigtigste pointe på hele siden, så jeg tager den først.
For at du kan løfte armen helt op over hovedet, skal tre ting fungere. Selve skulderleddet skal bevæge sig, skulderbladet skal rotere med, og brystryggen skal strække sig lidt bagud.
Svigter en af de tre, må de andre kompensere. Er brystryggen stiv, hvilket den er hos rigtig mange der sidder foran en skærm, kommer armen ikke frit op, og skulderleddet og nakken må trække med hver eneste gang. Efter et par tusinde gentagelser bliver skulderen øm.
Behandler man skulderen, får man lindring i nogle dage. Behandler man brystryggen, forsvinder årsagen.
Derfor undersøger jeg altid nakke, brystryg og skulderblad, også når du kommer med noget der føles som et rent skulderproblem. Det er den samme tankegang der ligger bag min tilgang generelt.
De typiske årsager
Indeklemning
Den hyppigste. Her bliver senevævet klemt i det snævre rum under skulderbladets knogletag, typisk når armen løftes ud til siden. Det gør ondt i en bestemt del af bevægebanen, ofte mellem 60 og 120 grader, og gør mindre ondt igen når armen er helt oppe.
Årsagen er som regel ikke at rummet er for lille, men at skulderbladet ikke bevæger sig som det skal.
Senebetændelse og seneirritation
Overbelastning af de sener der styrer skulderen. Det gør typisk ondt ved bestemte bevægelser og ved belastning, og ofte om natten når man ligger på den side.
Her skal senen gradvist vænnes til at tåle mere. Det tager tid, ofte flere måneder, og det kræver den rigtige dosering. For lidt gør ingenting, for meget irriterer.
Frossen skulder
Ledkapslen skrumper og bliver stiv. Bevægeligheden bliver kraftigt nedsat, også når andre forsøger at bevæge armen for dig, hvilket er det der adskiller den fra de øvrige tilstande.
Den følger et ret fast forløb over halvandet til to år: først en smertefuld fase, så en stiv fase, og til sidst en gradvis optøning. Behandling kan ikke springe faserne over, men den kan gøre forløbet mere udholdeligt og sikre at du ikke ender med varigt tab af bevægelighed.
Udstråling fra nakken
Smerte der føles i skulderen, men stammer fra nakken. Ofte er der en diffus, murrende karakter, og skulderen kan bevæges frit uden at det gør særlig ondt.
Her giver skulderbehandling ingenting. Det er nakken der skal undersøges, og her bruger jeg ofte McKenzie-metoden.
Sådan foregår undersøgelsen
Vi starter med at tale om hvornår det gør ondt. Hvilke bevægelser, hvilke situationer, og om det gør ondt om natten.
Natsmerter er et vigtigt spor. Gør det ondt at ligge på siden, peger det ofte mod senevævet.
Så tester jeg bevægeligheden. Først når du selv bevæger armen, derefter når jeg bevæger den for dig. Forskellen mellem de to fortæller mig om problemet er muskulært eller sidder i selve ledkapslen.
Jeg tester også styrken i de enkelte sener, kigger på hvordan skulderbladet bevæger sig, og undersøger nakke og brystryg.
Efter det har vi som regel et ret klart billede.
Behandlingen
Den afhænger helt af hvad vi fandt.
Er brystryggen stiv, arbejder vi der. Er skulderbladets bevægelse dårlig, træner vi den. Er senen irriteret, skal den have gradvist stigende belastning i den rigtige dosis.
Manuel behandling og massage bruger jeg til at få den omkringliggende muskulatur til at slippe, så der bliver plads til at bevæge sig anderledes. Ved fastsiddende spændinger bruger jeg ofte myoreflex-terapi.
Og du får øvelser med hjem. Ved skulderproblemer er den del helt afgørende. Skulderen holdes på plads af muskler, og muskler ændrer sig kun ved at blive brugt.
Hvor lang tid tager det
Det svinger meget alt efter hvad det er.
Er problemet primært stivhed i brystryg og dårlig bevægelse af skulderbladet, sker der ofte noget inden for få uger.
Er der tale om en irriteret sene, skal du regne med længere tid. Senevæv ombygger sig langsomt, og tre til seks måneder er ikke usædvanligt. Til gengæld er resultatet varigt når først det er der.
Ved frossen skulder følger vi forløbet, og målet i den stive fase er at bevare så meget bevægelighed som muligt.
Skulderen og sport
Skulderproblemer i sport følger ofte et andet mønster end dem der opstår i hverdagen.
Ved kast, svømning og alt hvad der involverer bevægelser over hovedet, er problemet sjældent for lidt bevægelighed. Det er tit for meget, kombineret med for lidt kontrol. Skulderen kan komme længere end musklerne kan styre den, og så bliver strukturerne belastet i yderstillingen.
Ved styrketræning ser jeg oftest det modsatte. Meget pres og træk, lidt for lidt arbejde med skulderbladets bevægelse, og en brystmuskulatur der er blevet så stram at skuldrene trækkes fremad.
I begge tilfælde er behandlingen ikke bare hvile. Det er en justering af hvad der trænes og hvordan. Læs mere under sportsskadebehandling.
Om operation
Nogle skulderproblemer skal opereres, men langt færre end man skulle tro.
For flere af de hyppigste tilstande, blandt andet indeklemning, viser undersøgelser at systematisk genoptræning giver resultater der er sammenlignelige med operation. Det er en af grundene til at man i dag ofte anbefaler at prøve træning i en periode først.
Er der tale om en større afrivning af en sene, eller er skulderen gået af led flere gange, er billedet et andet, og så skal det vurderes af en speciallæge.
Er du allerede opereret, arbejder jeg inden for de retningslinjer hospitalet har givet. Tag gerne papirerne med. De første uger efter en skulderoperation betyder meget for slutresultatet, og der er tit mere der kan gøres end folk regner med. Læs mere om genoptræning.
Natsmerter, og hvad de betyder
Det er et af de mest almindelige symptomer ved skulderproblemer, og også et af de mest opslidende, fordi det går ud over søvnen.
Gør det ondt når du ligger på den side, peger det som regel mod senevævet, fordi trykket presser sener sammen mod knoglen.
Der er nogle enkle ting der hjælper. Sov på den anden side eller på ryggen. Læg en pude under den dårlige arm så skulderen ikke falder fremad. Undgå at sove med armen op over hovedet.
Det lyder banalt, men dårlig søvn sænker smertetærsklen, så en skulder der holder dig vågen, gør ondt næste dag af to grunde. Får vi den ene væk, bliver den anden lettere at behandle.
Hvad du selv kan gøre
Hold armen i gang. Total aflastning gør skulderen stivere, og stivhed er sværere at komme af med end ømhed.
Kig på din arbejdsstilling. Sidder du med skuldrene fremme og hovedet foran kroppen mange timer dagligt, arbejder du imod behandlingen.
Undgå gentagne løft over skulderhøjde i den mest ømme periode, hvis du kan indrette dig sådan.
Sov på den anden side. Simpelt, men det hjælper mange med senesmerter markant.
Hvad du kan forvente af et forløb
Skuldre kræver tålmodighed, og det siger jeg hellere med det samme end at love noget andet.
Er problemet primært stivhed i brystryggen og dårlig bevægelse af skulderbladet, mærker de fleste noget inden for to til fire behandlinger. Det er den behagelige version.
Er der en irriteret sene, er der ingen genvej. Senevæv ombygger sig langsomt, og forløbet strækker sig typisk over måneder. Til gengæld er der som regel fremgang undervejs som du kan mærke, og det er ikke sådan at der ikke sker noget før til sidst.
Det vigtigste i begge tilfælde er, at du får de rigtige øvelser i den rigtige dosis, og at de bliver justeret undervejs. Skuldre reagerer dårligt på både for lidt og for meget, og den balance er svær at ramme alene.
Praktisk om at komme her
Klinikken ligger på Frederiksgade 79, 2. mf, midt i Aarhus C, få minutters gang fra Rådhuspladsen og tæt på banegården.
Kommer du i bil, er der betalingsparkering i gaderne omkring og parkeringshuse i nærheden. Regn med lidt ekstra tid i myldretiden.
Klinikken ligger på anden sal, og der er elevator i ejendommen. Gør det så ondt at transporten i sig selv er et problem, så sig til. Så kommer jeg hjem til dig i stedet, hvilket koster 798 kr. for 50 minutter inden for 6 km.
Tag tøj på du kan bevæge dig i, og tag gerne relevante papirer med hvis du har været undersøgt andre steder. Kom et par minutter før tid, så vi kan starte roligt.
Spørgsmål jeg ofte får
Skal jeg have taget billeder af skulderen?
Ofte ikke nødvendigt i første omgang. En grundig klinisk undersøgelse giver som regel et tilstrækkeligt billede. Er der mistanke om en større senelæsion, henviser jeg dig videre.
Kan jeg træne med ondt i skulderen?
Som regel ja, men ikke det samme som før. Vi finder ud af hvad du kan lave uden at provokere, så du bevarer form og styrke undervejs.
Skal jeg have henvisning?
Nej. Book direkte online eller ring på 22 21 69 29.
Kommer du hjem til mig?
Ja, en hjemmebehandling koster 798 kr. for 50 minutter inden for 6 km fra Aarhus centrum.
Book en tid
Klinikken ligger på Frederiksgade 79, 2. mf i Aarhus C. En behandling koster 598 kr. og varer 50 minutter.
Har du gået med skulderen i månedsvis og fået behandlet selve skulderen uden at det holdt, er der god grund til at få undersøgt nakke og brystryg også. Det er tit dér forklaringen ligger.