Rygsmerter er den suverænt hyppigste grund til at folk opsøger mig, og det har de været i alle de år jeg har haft klinik.
Det er også det område hvor der bliver givet flest dårlige råd. Ikke i ond mening, men fordi meget af det man plejede at sige om ryggen har vist sig ikke at holde.
Den gode nyhed er, at rygsmerter i langt de fleste tilfælde reagerer forudsigeligt, hvis man undersøger ordentligt. Der er som regel en retning der lindrer, og finder vi den, sker der ofte noget hurtigt.
Hvorfor ryggen gør ondt
Langt de fleste rygsmerter er mekaniske. Det betyder at de opstår og ændrer sig i forhold til hvordan du bevæger dig og hvilke stillinger du er i.
Det er faktisk en rigtig god nyhed. Mekaniske problemer kan nemlig påvirkes mekanisk, altså med bevægelse.
Kun en meget lille andel af rygsmerter skyldes alvorlig sygdom, og en tilsvarende lille andel skyldes en klart identificerbar struktur som man kan pege på og sige at det er dén der gør ondt.
For resten gælder, at det ikke handler så meget om hvad der er galt, som om hvordan ryggen reagerer. Og dét kan vi undersøge systematisk.
De råd om ryggen der ikke holder
Jeg bruger en del tid på at afmontere ting folk har fået at vide, så lad mig tage de vigtigste.
"Du skal hvile." Sengeleje ved rygsmerter forlænger forløbet. Det er en af de bedst dokumenterede ting på området. Du skal skåne dig i den akutte fase, men du skal bevæge dig.
"Du må ikke bøje dig forover." For nogle er det rigtigt i en kort periode. For andre er fremadbøjning præcis det der lindrer. Uden undersøgelse er det gætværk.
"Der er slidgigt, så det er derfor." Slidforandringer findes hos et flertal af mennesker over fyrre, også dem uden smerter overhovedet. Det er sjældent hele forklaringen.
"Din ryg er skæv." Små asymmetrier har stort set alle. De er sjældent årsagen til noget.
"Du skal styrke maven." Styrke er godt på sigt, men det løser ikke et akut mekanisk problem, og for mange gør de forkerte maveøvelser det værre i starten.
Det jeg tilbyder i stedet er en undersøgelse der giver et svar der gælder for dig.
Sådan undersøger jeg din ryg
Jeg er credentieret i McKenzie-metoden, som er den bedst dokumenterede tilgang til netop ryg og nakke, og den bruger jeg som udgangspunkt.
Metoden går ud på at teste bevægelser systematisk. Du bøjer dig frem et antal gange, og vi vurderer hvad der skete med symptomerne. Så bagud, så til siden. Efter hver serie spørger jeg om det blev bedre, værre eller uændret, og om smerten flyttede sig.
Den systematiske gentagelse er hele pointen. En enkelt bevægelse siger ikke meget. Ti gentagelser efterfulgt af en vurdering siger rigtig meget.
Centralisering
Det vigtigste vi kigger efter hedder centralisering.
Har du smerter der stråler ned i ballen eller benet, går vi efter bevægelser der trækker smerten ind mod midten af ryggen. Selv hvis lænden samtidig bliver lidt mere øm.
Det lyder forkert, men det er præcis det vi vil have. Når smerten trækker sig ind mod midten, er vi på rette spor. Breder den sig længere ud i benet, er vi på afveje, og så skal vi den anden vej.
Det giver os noget usædvanligt værdifuldt: et konkret svar du selv kan mærke, allerede under den første undersøgelse.
Akut hold i lænden
Det klassiske forløb: du bøjer dig efter noget, mærker et jag, og kan derefter dårligt rette dig op.
Det ser og føles dramatisk, men det er sjældent farligt. Der er som regel ikke sket nogen alvorlig skade, og de fleste er markant bedre inden for en til to uger.
Det der hjælper er at komme i gang med bevægelse hurtigt, i den retning der lindrer. Det der forlænger forløbet er at ligge stille og vente.
Er smerten meget kraftig de første dage, kan jeg komme hjem til dig, så du slipper for at skulle sidde i en bil.
Langvarige rygsmerter
Har det stået på i måneder eller år, ser billedet anderledes ud.
Her er der som regel bygget kompensationer op. Andre områder har overtaget arbejde, muskulaturen har ændret sig, og nervesystemet er ofte blevet mere følsomt. Læs mere under kroniske smerter.
Det betyder ikke at metoden ikke virker. Det betyder at der er flere lag, og at forløbet tager længere tid. Jeg kigger typisk også på hofter og brystryg, fordi begrænsninger dér ofte er en del af forklaringen på hvorfor lænden bliver ved med at protestere.
Diskusprolaps
Ordet skræmmer mange mere end det burde.
En prolaps betyder at noget af den bløde kerne i en båndskive buler ud og kan trykke på en nerverod. Det kan give kraftige smerter ned i benet, og nogle gange følelsesforstyrrelser.
To ting er værd at vide. For det første forsvinder de fleste prolapser af sig selv over uger til måneder. Kroppen nedbryder det udbulede materiale. For det andet reagerer mange prolapser fint på netop den systematiske bevægelsestilgang, hvor vi finder den retning der trækker symptomerne ind mod ryggen.
Der er tilfælde hvor der skal opereres, og de skal vurderes af en læge. Er der tab af kraft i benet, eller problemer med vandladning eller afføring, skal du direkte til lægen og ikke til mig.
Hvor rygsmerter typisk kommer fra i hverdagen
Når folk fortæller mig at det kom af sig selv, viser det sig næsten altid at der var noget alligevel. Det var bare ikke dramatisk.
Ensformig belastning over tid. Otte timer i samme stilling belaster ikke hårdt, men det belaster ét sted konstant. Vævet har brug for variation mere end det har brug for lav belastning.
Pludselig ændring i aktivitet. En weekend med havearbejde efter en vinter uden bevægelse. En flytning. Ryggen er ikke svag, den er bare ikke vant til det.
Perioder med stress og dårlig søvn. Det sænker smertetærsklen målbart, og mange rygepisoder falder sammen med travle perioder.
Gamle skader andre steder. Har du haft en dårlig ankel eller et knæ, ændrer det hvordan du går, og lænden ender med at tage merarbejdet. Det er den slags kæder jeg leder efter under en bredere undersøgelse.
Om at være bange for at bevæge sig
Der er noget jeg gerne vil tale om, fordi det fylder mere end folk indrømmer.
Når man har haft et rigtig dårligt hold i ryggen, sætter det sig. Man begynder at bøje sig anderledes, man tøver før man løfter noget, og man er hele tiden lidt på vagt.
Det er en helt naturlig reaktion, og det er ikke noget at skamme sig over. Men det er også en af de mest almindelige grunde til at rygsmerter bliver langvarige.
En ryg der bliver holdt stiv og beskyttet, bevæger sig dårligere, musklerne arbejder mere end de skal, og nervesystemet bliver bekræftet i at ryggen er farlig.
En del af behandlingen handler derfor om at få bevist det modsatte. Ikke ved at jeg fortæller dig at der ikke er noget at være bange for, men ved at du selv oplever at du kan bevæge dig uden at det går galt. Det er derfor øvelserne ofte betyder mere end behandlingen på briksen.
Nakke og ryg hænger sammen
Mange kommer med lænden og nævner i forbifarten at nakken også driller.
Det er sjældent tilfældigt. Rygsøjlen fungerer som en helhed, og er der begrænsning i brystryggen midt imellem, må både lænd og nakke arbejde mere.
Derfor undersøger jeg som regel hele rygsøjlen selvom du kun kommer med det ene. Det koster fem minutter ekstra og ændrer overraskende tit behandlingen. Det samme gælder skuldrene, som ofte hænger direkte sammen med den øvre del af ryggen.
Hvad du selv kan gøre
Bliv ved med at bevæge dig. Gå ture, også korte. Gang er noget af det mest rygvenlige der findes.
Skift stilling ofte. Det er ikke siddende i sig selv der er problemet, det er varigheden. Rejs dig hvert tyvende til tredivte minut.
Lad være med at overbeskytte ryggen. En ryg der bliver behandlet som skrøbelig, bliver ofte mere øm.
Vent med de tunge løft i den akutte fase, men kom tilbage til dem gradvist. Målet er ikke at undgå belastning for altid.
Hvornår du skal til lægen først
Kontakt lægen frem for at booke tid hos mig, hvis du har rygsmerter sammen med feber, uforklarligt vægttab, smerter der er værst om natten og kommer uden anledning, tab af kraft eller følelse i benene, eller problemer med at kontrollere vandladning eller afføring.
Det er sjældent, men det skal vurderes lægeligt.
Praktisk om at komme her
Klinikken ligger på Frederiksgade 79, 2. mf, midt i Aarhus C, få minutters gang fra Rådhuspladsen og tæt på banegården.
Kommer du i bil, er der betalingsparkering i gaderne omkring og parkeringshuse i nærheden. Regn med lidt ekstra tid i myldretiden.
Klinikken ligger på anden sal, og der er elevator i ejendommen. Gør det så ondt at transporten i sig selv er et problem, så sig til. Så kommer jeg hjem til dig i stedet, hvilket koster 798 kr. for 50 minutter inden for 6 km.
Tag tøj på du kan bevæge dig i, og tag gerne relevante papirer med hvis du har været undersøgt andre steder. Kom et par minutter før tid, så vi kan starte roligt.
Spørgsmål jeg ofte får
Skal jeg scannes?
Som regel ikke. Scanninger viser ofte fund som også findes hos folk uden smerter, og de ændrer sjældent behandlingen. Er der tegn på noget der kræver udredning, siger jeg til.
Hvor hurtigt mærker jeg noget?
Mange mærker en forskel allerede under første undersøgelse, fordi vi tester og vurderer løbende. Om det holder, viser den første uge.
Skal jeg have henvisning?
Nej. Book direkte online eller ring på 22 21 69 29.
Hvad koster det?
598 kr. for 50 minutter i klinikken, 798 kr. hvis jeg kommer hjem til dig inden for 6 km.
Book en tid
Klinikken ligger på Frederiksgade 79, 2. mf i Aarhus C, få minutters gang fra Rådhuspladsen.
Har du gået længe med ryggen og fået at vide at du bare skal leve med det, så få lavet en ordentlig mekanisk undersøgelse først. Det er overraskende ofte at der findes en retning der virker, og at ingen har testet efter den.