Der er en sætning jeg hører igen og igen, og som jeg efterhånden ved hvad dækker over.
"Jeg har prøvet alt."
Bag den sætning ligger som regel år med behandlere, scanninger uden fund, øvelsesprogrammer der ikke rykkede, og en gradvis accept af at sådan er ens krop bare. Og ofte en fornemmelse af ikke rigtig at blive troet på.
Det jeg gerne vil sige med det samme er, at langvarige smerter ikke betyder at der ikke er noget at gøre. Det betyder som regel at der er flere lag, og at de skal tages i den rigtige rækkefølge.
Hvad der sker når smerte bliver langvarig
For at forstå hvorfor kroniske smerter opfører sig anderledes, skal man vide lidt om hvad der sker i nervesystemet.
Smerte er ikke noget der findes i vævet. Den skabes i nervesystemet på baggrund af signaler fra vævet, og hvor kraftigt signalet bliver oversat, kan ændre sig.
Når smertesignaler bliver sendt igennem det samme system i måneder eller år, bliver systemet mere effektivt til at sende dem. Nervebanerne bliver følsomme, tærsklen falder, og til sidst kan berøring eller bevægelse der tidligere var helt uproblematisk, udløse smerte.
Fagligt hedder det sensibilisering. I praksis betyder det at smerten kan fortsætte længe efter at den oprindelige årsag er væk.
Det er også forklaringen på hvorfor scanninger ofte ikke viser noget. De viser vævet, og vævet er måske fint. Problemet ligger i hvordan systemet fortolker signalerne fra det.
Det sidder ikke i hovedet
Jeg vil gerne være meget tydelig her, fordi det er noget mange har fået at vide direkte eller indirekte.
Sensibilisering er en fysisk forandring i nervesystemet. Den er lige så reel som en betændt sene, den er bare sværere at måle.
At smerten er skabt i nervesystemet betyder ikke at den er indbildt. Al smerte skabes i nervesystemet, også den du mærker når du får en splint i fingeren.
Så nej, det er ikke noget du bilder dig ind, og du er ikke overfølsom eller svag. Dit system har lært noget det ikke burde have lært, og det kan i mange tilfælde lære noget andet igen.
De lag der som regel er i spil
Ved langvarige smerter er der sjældent én årsag. Der er typisk flere ting der holder hinanden i gang.
Det mekaniske. Der kan stadig være en reel begrænsning et sted, ofte et andet sted end der hvor det gør ondt. Et stift led, en kompensation efter en gammel skade.
Det muskulære. Efter lang tid med smerte har muskulaturen ændret sig. Nogle muskler arbejder for meget, andre er holdt op med at arbejde, og bevægemønstrene er blevet uhensigtsmæssige.
Nervesystemet. Sensibiliseringen, som beskrevet ovenfor.
Belastningen udenom. Stress, dårlig søvn og bekymring sænker smertetærsklen målbart. Det gør ikke smerten psykisk, men det betyder at man kommer længere hvis man også kigger den vej.
Adfærden. Efter lang tid med smerte begynder de fleste at bevæge sig anderledes, ofte forsigtigere. Det er forståeligt, men det gør typisk tingene værre over tid.
Sådan griber jeg det an
Første konsultation bruger jeg meget tid på historikken. Ikke bare på hvad der gør ondt nu, men på hele forløbet. Gamle skader, operationer, perioder med skånehensyn, hvad der foregik i dit liv da det begyndte.
Den samtale er ikke høflighed. Ved langvarige tilstande er forhistorien ofte dér forklaringen ligger.
Derefter undersøger jeg bredt, ikke kun det område du peger på. Ved sensibilisering vandrer symptomerne ofte, og det billede giver information i sig selv.
Behandlingen bliver som regel en kombination. Jeg bruger tit myoreflex-terapi til at bryde de fastlåste mønstre, kranio-sakral-terapi når nervesystemet skal have lov at falde ned, og øvelser til at lære kroppen at bevægelse er ufarlig igen.
Den sidste del er vigtigere end den lyder. En stor del af arbejdet ved langvarige smerter handler om gradvist at vise nervesystemet at det godt kan skrue ned igen.
Hvad du realistisk kan forvente
Jeg lover ikke at smerten forsvinder, og du skal være skeptisk over for dem der gør.
Det jeg ser i praksis er, at de fleste kan komme et betydeligt stykke. Mindre smerte, flere gode dage, større bevægefrihed, og en fornemmelse af at have styr på det frem for at være underlagt det.
For nogle forsvinder det helt. For andre bliver det til noget der fylder væsentligt mindre. Begge dele er en stor forandring når man har levet med det i årevis.
Tidsmæssigt skal du regne med et forløb over måneder frem for uger. Til gengæld kommer der som regel tegn undervejs, og dem holder vi øje med sammen, så du ikke går og gætter.
Når du har fået at vide at der ikke er noget at gøre
Det er en af de sætninger der gør mest skade, og den bliver sagt oftere end den burde.
Som regel betyder den ikke det den lyder som. Den betyder som regel at man ikke har fundet noget på en scanning, eller at der ikke er noget der kan opereres. Det er ikke det samme som at der ikke er noget at gøre.
Der er en vigtig forskel på at behandle en struktur og at behandle en funktion. Har du en båndskive der ser lidt slidt ud, kan man ikke gøre den ny igen. Men man kan sagtens ændre hvordan din krop bevæger sig omkring den, hvor meget muskulaturen spænder, og hvor følsomt dit nervesystem er.
Det er dét jeg arbejder med. Ikke at reparere noget, men at ændre hvordan systemet fungerer.
Hvordan et forløb ser ud i praksis
Jeg deler det som regel op i tre faser, og jeg fortæller dig hvilken vi er i, så du ved hvad der foregår.
Fase 1: Finde ud af hvad der er i spil
De første et til to besøg går med grundig kortlægning og med at teste hvordan din krop reagerer på forskellige ting. Vi prøver noget af, og vi ser hvad der sker. Målet er ikke at fjerne smerten, men at forstå den.
Fase 2: Skabe bevægelse i det
Her arbejder vi med at bryde de mønstre der holder tilstanden på plads. Det er ofte i denne fase de første forbedringer kommer, og de kommer typisk i små spring frem for jævnt.
Der kan også være perioder hvor det går lidt tilbage. Det er normalt ved langvarige tilstande, og det betyder ikke at vi er på afveje.
Fase 3: Gøre det holdbart
Til sidst handler det om at kroppen skal kunne holde den nye tilstand selv. Det er den fase hvor du gør mest og jeg gør mindst, og det er også den der afgør om resultatet varer ved.
Mange afslutter med en enkelt kontrol efter nogle måneder.
Om at kunne mærke fremskridt
Ved langvarige smerter er det svært at vurdere om det går fremad, fordi udsvingene fra dag til dag er store.
Derfor bruger jeg andre målestokke end hvor ondt det gør lige nu.
Hvor mange gode dage har du haft de sidste to uger sammenlignet med de to før. Hvor lang tid går der før smerten melder sig når du går en tur. Hvad kan du nu som du ikke kunne for en måned siden. Hvor lang tid tager det at komme sig efter en dårlig dag.
De tal flytter sig ofte før selve smerteniveauet gør, og de er langt mere pålidelige som pejlemærke.
Hvad du selv kan gøre
Ved langvarige smerter betyder det du gør mellem behandlingerne mere end ved noget andet.
Bevæg dig regelmæssigt, også når det gør lidt ondt. Ikke hårdt, men jævnligt. En gåtur hver dag er bedre end en hård træning om ugen. Kroppen skal have gentagne beviser på at bevægelse er sikkert.
Undgå de store udsving. Mange med langvarige smerter kører i et mønster hvor de gør alt for meget på de gode dage og ingenting på de dårlige. Det holder systemet i gang. Prøv at gøre nogenlunde det samme hver dag, også på de gode.
Arbejd med søvnen. Det er noget af det mest effektive der findes, og også noget af det sværeste når man har ondt.
Sæt små mål. Ikke smertefrihed, men konkrete ting. At kunne gå til bageren. At kunne sidde igennem en film. Det giver noget at måle på ud over smerten.
De tilstande jeg oftest ser i langvarige forløb
Langvarige smerter kan sidde alle vegne, men nogle områder går igen.
Lænden er det klart hyppigste. Ofte startede det med en enkelt episode for år tilbage, og siden har det aldrig helt sluppet.
Nakke og skuldre fylder også meget, typisk kombineret med hovedpine. De tre hænger så tæt sammen at det sjældent giver mening at behandle dem hver for sig.
Så er der de mere spredte tilstande, hvor smerten flytter sig og hvor der ikke er ét tydeligt sted. Det er ofte dér sensibiliseringen fylder mest, og hvor den brede tilgang betyder mest.
Og endelig er der dem hvor der er en klar udløsende hændelse, en operation, en ulykke eller en sygdomsperiode, hvor kroppen aldrig er kommet helt tilbage bagefter.
Uanset hvilken kategori du falder i, starter vi det samme sted: med en ordentlig undersøgelse og en ærlig samtale om hvad der er realistisk.
Spørgsmål jeg ofte får
Jeg har prøvet alt. Hvorfor skulle det her være anderledes?
Måske er det ikke det, og det siger jeg ærligt. Men mange har faktisk prøvet det samme flere gange hos forskellige behandlere, altså behandling af det sted der gør ondt. Bliver der ikke undersøgt bredere, får man samme resultat. Kom til én konsultation og se hvad undersøgelsen viser, så beslutter du derfra.
Er scanning nødvendig?
Sjældent ved langvarige smerter, og de fleste har allerede fået en. Har den vist fund uden at det ændrede noget, er det ret typisk.
Hvad koster det?
598 kr. for 50 minutter i klinikken. Er transport et problem, koster en hjemmebehandling 798 kr. inden for 6 km.
Skal jeg stoppe med min smertestillende medicin?
Nej, og det er ikke noget jeg tager stilling til. Det er en samtale du skal tage med din læge.
Book en tid
Klinikken ligger på Frederiksgade 79, 2. mf i Aarhus C. Book online eller ring på 22 21 69 29.
Er du træt af at skulle forklare dig selv forfra hver gang, så sig det bare når du kommer. Jeg har hørt det mange gange, og jeg starter med at lytte.