Hoften er et af de steder hvor folk oftest tager fejl af hvor problemet sidder.
Det skyldes en ejendommelighed ved hvordan kroppen melder smerte. Kommer smerten fra selve hofteleddet, mærkes den typisk i lysken eller ned foran på låret, ikke ude på siden hvor de fleste peger. Og omvendt: den smerte folk kalder hoftesmerter, altså den ude på siden af ballen, kommer ofte slet ikke fra hofteleddet.
Derfor bruger jeg de første minutter på at finde ud af hvor det egentlig gør ondt, inden vi går videre.
Hvor smerten sidder fortæller meget
I lysken eller foran på låret
Det peger mod selve hofteleddet. Typisk er der samtidig nedsat bevægelighed, særligt når hoften skal drejes indad, og det gør ondt at tage sko på eller komme ind og ud af en bil.
Ude på siden, over knoglefremspringet
Her er det som regel ikke leddet, men senevæv og slimsæk på ydersiden af lårbenet. Det gør ondt at ligge på siden om natten, og ømt at trykke direkte på stedet.
Det er en af de hyppigste hoftediagnoser overhovedet, og den bliver ofte forvekslet med slidgigt.
Bagi ballen
Ofte kommer den fra lænden eller fra bækkenet frem for fra hoften. Stråler den videre ned i benet, er det næsten altid ryggen der skal undersøges. Læs mere under rygsmerter.
De typiske årsager
Slidgigt. Meget almindeligt fra midt i livet og opefter. Giver stivhed, især om morgenen, og gradvist nedsat bevægelighed. Den gode nyhed er at træning har veldokumenteret effekt, og at mange kan holde en operation på afstand i årevis.
Seneirritation på ydersiden. Overbelastning af de sener der stabiliserer bækkenet når du står på ét ben. Ses ofte hos folk der er begyndt at gå eller løbe mere, og hos kvinder over 40.
Stramme hoftebøjere. Sidder du mange timer dagligt, står hoftebøjerne i forkortet position det meste af dagen. Det trækker bækkenet fremad, øger belastningen på lænden, og kan give en trækkende fornemmelse foran i hoften.
Udstråling fra lænden. En af de hyppigste, og også den mest oversete. Nerver fra lænden forsyner hele hofteområdet, så et rygproblem kan mærkes som en hoftesmerte uden at ryggen gør ondt overhovedet.
Sådan undersøger jeg
Jeg starter med at få dig til at pege så præcist som muligt. Ét fingerpeg siger ofte mere end fem minutters beskrivelse.
Så tester jeg hoftens bevægelighed i alle retninger, både når du selv bevæger benet og når jeg gør det. Nedsat indadrotation er et af de mest pålidelige tegn på at det er selve leddet.
Jeg tester også styrken i de muskler der stabiliserer bækkenet, og jeg kigger på lænden. Sidstnævnte springer mange over, og det er en af grundene til at hoftebehandling nogle gange ikke virker.
Til sidst ser jeg dig gå. Hvordan bækkenet opfører sig når du står på ét ben fortæller ofte mere end alle testene tilsammen.
Behandlingen
Den afhænger af hvad vi finder, men nogle ting går igen.
Er bevægeligheden nedsat, arbejder jeg manuelt med at få den tilbage, ofte kombineret med massage af den omkringliggende muskulatur, som næsten altid er overarbejdet.
Er der tale om seneirritation, skal senen gradvist vænnes til at tåle mere. Det tager tid, typisk tre til seks måneder, og det kræver den rigtige dosis. For lidt gør ingenting, for meget irriterer.
Er lænden involveret, behandler vi den, og så plejer hoften at følge med.
Under alle omstændigheder får du øvelser med hjem. Hoften bæres af muskulatur, og den ændrer sig kun ved at blive brugt.
Særligt om slidgigt
Får du at vide at der er slidgigt i hoften, lyder det som en dom. Det er det sjældent.
To ting er værd at vide.
For det første er der ikke nogen tæt sammenhæng mellem hvor meget slid der ses på et røntgenbillede og hvor ondt man har. Nogle med udtalte forandringer har få gener, og omvendt.
For det andet er træning en af de bedst dokumenterede behandlinger der findes til hofteslidgigt. Det lyder forkert at skulle belaste et led der gør ondt, men brusk lever af bevægelse, og musklerne omkring leddet aflaster det når de er stærke.
Målet er ikke at fjerne sliddet, for det kan man ikke. Målet er at du kan bruge hoften uden at den generer dig, og det er der rigtig gode chancer for.
Løbere og hofter
En stor gruppe af dem der kommer med hofteproblemer er løbere, og mønstret er næsten altid det samme.
Der er sket en ændring. Flere kilometer, hurtigere tempo, nyt underlag, nye sko, eller en pause efterfulgt af at man tog fat hvor man slap.
Løb i sig selv er ikke skadeligt for hofterne. Det er ændringer i belastning kroppen ikke har fået tid til at tilpasse sig til der er problemet.
Behandlingen består derfor lige så meget i at lægge en fornuftig progression som i at behandle. Læs mere under sportsskadebehandling.
Bækkenet, hoften og lænden hænger sammen
De tre kan ikke skilles ad, og det er en af grundene til at hofteproblemer så ofte bliver behandlet det forkerte sted.
Hoften bevæger sig i forhold til bækkenet, og bækkenet bevæger sig i forhold til lænden. Bliver ét af de tre led stift, må de to andre levere den manglende bevægelse.
Det ses tydeligst når folk går. Er hoftens strækning nedsat, kan man ikke få benet ordentligt bagud i gangen, og så tipper bækkenet fremad i stedet. Lænden svajer mere for hvert skridt, og efter et par tusinde skridt om dagen begynder den at protestere.
Derfor undersøger jeg altid begge dele. Kommer du med hoften, kigger jeg på lænden. Kommer du med lænden, kigger jeg på hofterne. Det koster fem minutter ekstra og ændrer overraskende tit hvad vi skal arbejde med.
Om at gå med det for længe
Hofter er et af de områder hvor folk venter allerlængst, og hvor ventetiden koster mest.
Grunden er at kroppen er god til at kompensere. Man begynder ubevidst at gå lidt anderledes, at undgå bestemte bevægelser, at tage trappen på en bestemt måde. Det virker i starten, og derfor mærker man ikke behovet for at gøre noget.
Men kompensationerne har en pris. Musklerne omkring hoften bliver gradvist svagere fordi de bruges mindre i fuldt udslag, og andre områder overtager arbejde de ikke er bygget til.
Når man så endelig søger hjælp efter halvandet år, er det ikke længere kun det oprindelige problem der skal behandles. Det er også alt det der er bygget ovenpå.
Det er ikke for sent, det tager bare længere tid. Så hvis du sidder og overvejer om det er værd at få kigget på, er svaret som regel ja.
Hvad du selv kan gøre
Bliv ved med at bevæge dig. Hofteled bliver stivere af hvile. Gang, cykling og vand er som regel godt tolereret.
Rejs dig oftere. Sidder du meget, står hoftebøjerne forkortet hele dagen. Et par gange om dagen hvor du strækker hoften bagud gør en mærkbar forskel.
Sov med en pude mellem knæene hvis det gør ondt ude på siden. Simpelt, og det hjælper mange.
Undgå de store udsving i aktivitet. Regelmæssighed slår intensitet ved næsten alle hofteproblemer.
Hvad du kan forvente af et forløb
Hofter er tålmodighedsarbejde, og det siger jeg hellere med det samme.
Er problemet primært stivhed og stramme hoftebøjere, mærker de fleste noget inden for to til fire behandlinger. Det er den behagelige version, og den er heldigvis ret almindelig hos folk der sidder meget ned.
Er der tale om irriteret senevæv på ydersiden, skal du regne med længere tid. Senevæv ombygger sig langsomt, og tre til seks måneder er ikke usædvanligt. Til gengæld kommer der fremgang undervejs som du kan mærke.
Ved slidgigt arbejder vi ikke mod en slutdato, men mod et niveau hvor hoften ikke generer dig i hverdagen. Mange når dertil og holder det ved lige med en fast rutine bagefter.
Uanset hvilken kategori du falder i, evaluerer vi undervejs. Er der ikke sket noget efter tre til fire gange, tester vi en anden vinkel frem for at fortsætte ad samme spor.
Hvornår du skal til lægen først
Kontakt lægen frem for at booke tid hos mig, hvis du har hoftesmerter sammen med feber, hvis smerten kom pludseligt efter et fald og du har svært ved at støtte på benet, hvis der er uforklarligt vægttab, eller hvis smerten er kraftigst om natten og kommer uden anledning.
Praktisk om at komme her
Klinikken ligger på Frederiksgade 79, 2. mf i Aarhus C, få minutters gang fra Rådhuspladsen. En behandling koster 598 kr. og varer 50 minutter.
Klinikken ligger på anden sal, og der er elevator i ejendommen. Er transporten alligevel besværlig, kommer jeg hjem til dig i stedet, hvilket koster 798 kr. inden for 6 km.
Spørgsmål jeg ofte får
Skal jeg røntgenfotograferes?
Ikke nødvendigvis. Røntgen viser sliddet, men ikke hvorfor det gør ondt, og fund på billedet ændrer sjældent behandlingen i første omgang.
Kan jeg undgå en operation?
Mange kan udskyde eller helt undgå det med målrettet træning, og det anbefales i dag som førstevalg ved hofteslidgigt. Er du allerede henvist til vurdering, kan træning både gøre ventetiden lettere og forbedre resultatet efter en eventuel operation.
Må jeg løbe med ondt i hoften?
Ofte ja, men i justeret mængde. Vi finder ud af hvad du kan tåle uden at det bliver værre dagen efter.
Skal jeg have henvisning?
Nej. Book direkte online eller ring på 22 21 69 29.
Book en tid
Har du gået med hoften længe og fået at vide at det bare er alderen, så få den undersøgt ordentligt først. Der er meget ofte noget at gøre, og forskellen på et led der gør ondt og et led der ikke gør, er sjældent alderen alene.