Spændinger i nakke og skuldre er en af de hyppigste årsager til at folk opsøger behandling. Mange bærer rundt på dem i årevis, til de sætter sig som hovedpine, udstrålende smerter i armene, eller kronisk ømhed.
Som fysioterapeut bruger jeg massagen målrettet, så vi ikke bare løsner det, der er stramt, men også forstår hvorfor spændingerne opstår, og hvad vi kan gøre for at forhindre dem i at vende tilbage.
Hvad får du ud af det?
- Løsner kroniske spændinger i nakke- og skuldermusklerne
- Reducerer udstrålende smerter og følelsesløshed i arme
- Forebygger spændingshovedpine
- Kombineres ofte med øvelser til bedre holdning
Sådan foregår behandlingen
Jeg starter med en vurdering af din nakkes bevægelighed og skuldrenes stilling, inden massagen tilpasses. Der arbejdes typisk med nakkemusklerne, trapezmusklen og skulderbladsmusklerne i en behandling på 50 minutter.