Hvis jeg skulle vælge én metode at beholde og smide resten væk, ville det være denne her.
Ikke fordi den passer til alt, for det gør den ikke. Men fordi den er den mest gennemtestede tilgang til ryg og nakke der findes, og fordi den gør noget som ingen af de andre metoder gør: den giver dig kontrollen tilbage.
McKenzie-metoden, eller MDT som den hedder fagligt, handler ikke om at du kommer ind og bliver ordnet af mig. Den handler om at vi sammen finder ud af præcis hvilke bevægelser der lindrer din smerte, og at du derefter selv kan bruge dem når du får brug for det. Også om et halvt år, når du ikke har set mig i lang tid.
Hvad MDT egentlig er
MDT står for Mechanical Diagnosis and Therapy. Det blev udviklet af den newzealandske fysioterapeut Robin McKenzie, og det bruges i dag over hele verden, særligt til lænderyg og nakke.
Grundtanken er simpel, men konsekvenserne af den er store.
De fleste rygsmerter opfører sig mekanisk. Det betyder at de reagerer forudsigeligt på bevægelse. Nogle bevægelser gør symptomerne værre. Andre gør dem bedre. Og hvis man tester systematisk nok, kan man finde ud af hvilke der hører til hvor.
Det lyder banalt, men det er langt fra hvad de fleste oplever. Mange får at vide at de skal hvile, undgå at bøje sig, passe på ryggen. Det er ofte det stik modsatte af hvad der virker.
Centralisering, det vigtigste begreb
Der er ét fænomen som hele metoden hviler på, og som du vil høre mig tale om hvis du kommer.
Forestil dig at du har ondt i lænden med udstråling ned i højre balle og ned bag på låret. Vi laver en bestemt bevægelse et antal gange, og bagefter mærker du at smerten i låret er væk, mens lænden til gengæld gør lidt mere ondt.
De fleste vil tænke at det gik den forkerte vej. Det gjorde det ikke. Det er præcis det vi går efter.
Når smerten trækker sig ind mod midten og væk fra arm eller ben, kaldes det centralisering, og det er et af de mest pålidelige tegn på at vi er på rette spor. Bevægelsen der får det til at ske, er den bevægelse du skal lave.
Omvendt kaldes det periferisering når smerten breder sig længere ud i benet. Det er et stopsignal, og de bevægelser skal vi holde os fra indtil videre.
Det giver os noget meget værdifuldt: et konkret, mærkbart svar på om vi gør det rigtige. Du behøver ikke tage mit ord for det, du kan mærke det på dig selv i løbet af behandlingen.
Sådan foregår undersøgelsen
Første gang bruger vi mere tid end normalt på undersøgelse, fordi det er der hele værdien ligger.
Vi starter med en grundig gennemgang af historikken. Hvornår begyndte det, hvordan opstod det, hvad gør det værre i løbet af en dag, hvordan er det om morgenen sammenlignet med om aftenen. Hvad sker der når du sidder længe, og hvad sker der når du går en tur.
Så tester vi bevægelser. Du bøjer dig frem, du bøjer dig bagud, du bevæger dig til siden, og vi gentager det et antal gange. Efter hver serie spørger jeg hvad der skete med symptomerne. Blev de bedre, værre, uændrede. Flyttede de sig.
Det er den systematiske gentagelse der er hele pointen. En enkelt bevægelse siger ikke så meget. Ti gentagelser efterfulgt af en vurdering siger til gengæld rigtig meget.
Efter en sådan undersøgelse ved vi som regel hvilken retning din ryg foretrækker, og så er behandlingen i høj grad givet.
Hvorfor du selv skal lave arbejdet
Her adskiller MDT sig mest fra det folk forventer.
Jeg kunne sagtens lave bevægelserne på dig mens du ligger passivt på briksen, og jeg gør det også nogle gange i starten hvis smerten er kraftig. Men målet er at du selv kan.
Grunden er praktisk. Du har ondt i ryggen hele døgnet, ikke kun de 50 minutter du er hos mig. Hvis den bevægelse der lindrer, skal have en chance for at gøre en forskel, skal den laves flere gange dagligt. Det kan kun lade sig gøre hvis du kan gøre det selv.
Derfor bruger vi tid på at du lærer bevægelsen ordentligt, og på at du forstår hvad du skal kigge efter bagefter. Bliver det bedre, fortsætter du. Bliver det værre, stopper du og ringer.
Det betyder også, ærligt sagt, at du kommer til at skulle gøre noget. Metoden virker ikke hvis programmet ligger urørt i tasken.
Hvem det passer til
MDT er stærkest ved lænderygsmerter og nakkesmerter, både akutte og langvarige. Den er også god ved udstråling ned i ben eller arm, hvor centraliseringsprincippet giver os et meget tydeligt pejlemærke.
Jeg bruger den derudover jævnligt ved skulderproblemer, hvor nakken viser sig at være en del af billedet.
Den er derimod ikke førstevalget ved rene muskelspændinger uden mekanisk mønster, eller ved smerter der ikke reagerer forudsigeligt på bevægelse. Der arbejder jeg hellere med myoreflex-terapi eller manuel behandling.
Det finder vi ud af i løbet af den første undersøgelse. Reagerer din ryg ikke mekanisk, siger jeg det, og så vælger vi en anden vej.
Hvad Cred. MDT betyder
Jeg er credentieret i metoden, hvilket vil sige at jeg har gennemført uddannelsesforløbet og bestået den afsluttende eksamen hos McKenzie Institute.
Det er værd at nævne, fordi mange behandlere siger at de bruger McKenzie-øvelser uden at være uddannet i systemet. Forskellen er ikke øvelserne i sig selv, dem kan man finde på nettet. Forskellen er undersøgelsen, altså evnen til at vurdere hvilken retning der er den rigtige for netop dig, og til at ændre kurs når noget ikke reagerer som forventet.
Den forkerte retning kan gøre tingene værre, og det er derfor jeg ikke anbefaler at man selv går i gang på baggrund af en video.
De tre mønstre metoden skelner mellem
En af grundene til at MDT er så præcis, er at den ikke behandler alle rygsmerter ens. Undersøgelsen placerer dig i ét af tre mønstre, og behandlingen ser helt forskellig ud alt efter hvilket.
Derangement
Det klart hyppigste. Her ændrer symptomerne sig hurtigt når du bevæger dig, og de kan både blive markant værre og markant bedre i løbet af få minutter. Smerten kan flytte sig, og der er ofte en tydelig retning der lindrer.
Det er her metoden er allerstærkest, og det er også her folk oplever de hurtige forbedringer. Har du et hold i lænden der pludselig kom, er det næsten altid den kategori du falder i.
Dysfunktion
Her er der tale om væv der er blevet forkortet eller stift over tid, ofte efter en skade der ikke er genoptrænet ordentligt. Symptomerne opstår kun når du når ud til yderstillingen af en bevægelse, og de forsvinder med det samme igen.
Her går det langsommere. Vævet skal gradvist tilvænnes, og det tager typisk seks til otte uger med daglige øvelser. Til gengæld er resultatet varigt, når først det er der.
Postural
Den mest oversete. Her er der ikke noget galt med vævet overhovedet. Smerten opstår udelukkende fordi du holder en stilling for længe, typisk sammensunket foran en skærm.
Behandlingen er ikke øvelser, men at ændre stillingen. Det lyder for enkelt til at være rigtigt, men jeg har set folk med måneders gener blive symptomfri af at få justeret deres arbejdsplads og lære at skifte position regelmæssigt.
Pointen med de tre kategorier er, at forkert kategorisering fører til forkert behandling. Giver man en med postural problematik et øvelsesprogram, spilder man tiden. Giver man en med derangement rådet om bare at rette sig op, går man glip af den bevægelse der kunne have løst det på en uge.
Et typisk forløb
Første gang undersøger vi, finder retningen og du får et lille program med hjem. Som regel er det én øvelse, gentaget nogle gange fordelt over dagen.
Anden gang, typisk en uge efter, evaluerer vi. Er der sket noget, justerer vi og skruer op. Er der ikke sket noget, tester vi en anden retning.
Herfra går det ofte hurtigt. Mange har markant mindre smerte inden for to til fire behandlinger, og en del kan derefter klare sig selv med programmet.
Det er værd at nævne, at målet ikke er at du skal komme her i årevis. Målet er at du forstår din egen ryg godt nok til at kunne håndtere den, også næste gang den melder sig.
Hvad du kan gøre imens
Der er nogle generelle ting der næsten altid hjælper på ryggen, uanset hvilken retning der viser sig at være din.
Undgå at sidde stille for længe ad gangen. Det er ikke siddende i sig selv der er problemet, det er varigheden. Rejs dig hvert tyvende til tredivte minut, også selvom det bare er i et halvt minut.
Gå ture. Gang er en af de mest rygvenlige former for bevægelse der findes, og den kræver hverken udstyr eller planlægning.
Og lad være med at ligge stille i flere dage ved et akut hold. Sengeleje ved rygsmerter er en af de mest sejlivede misforståelser der findes, og forskningen har for længst vist at det forlænger forløbet i stedet for at forkorte det.
De råd om ryggen du sandsynligvis har fået
Der findes en håndfuld råd om rygsmerter som stort set alle har hørt, og som forskningen for længst har rykket sig væk fra. Jeg nævner dem, fordi de står i vejen for behandlingen hos rigtig mange.
"Du skal passe på ryggen." Det lyder omsorgsfuldt, men resultatet er som regel at man begynder at bevæge sig stift og forsigtigt. En ryg der bliver behandlet som skrøbelig, bliver ofte mere øm, ikke mindre.
"Du må ikke bøje dig forover." For nogle er det rigtigt i en kort periode. For andre er fremadbøjning præcis den retning der lindrer. Uden en undersøgelse er det gætværk.
"Der er slidgigt på scanningen, så det er derfor." Slidforandringer findes hos et flertal af mennesker over fyrre, også dem der ikke har ondt. De er sjældent hele forklaringen.
"Du skal styrke kernemuskulaturen." Styrke er godt, men det løser ikke et akut mekanisk problem. Der skal noget andet til først, og derefter kan træningen komme.
Det jeg tilbyder er ikke flere generelle råd, men en undersøgelse der giver et svar der gælder for dig. Ofte er det en lettelse i sig selv, at der er noget konkret at gøre. Læs også om hvordan jeg arbejder med øvelsesterapi og med fysioterapi generelt.
Spørgsmål jeg ofte får
Skal jeg scannes først?
Som regel ikke. Ved langt de fleste rygsmerter viser en scanning fund som også findes hos folk uden smerter, og den ændrer sjældent behandlingen. Er der tegn på noget der kræver videre udredning, siger jeg til, og så skal du til lægen.
Kan det gøre mig værre?
Testbevægelserne kan give en midlertidig øget ømhed i selve lænden, og det er ofte et godt tegn hvis udstrålingen samtidig aftager. Bliver smerten derimod værre og breder sig længere ud i benet, stopper vi den retning med det samme.
Hvor lang tid tager det inden jeg mærker noget?
Mange mærker en forskel allerede under første undersøgelse, netop fordi vi tester og vurderer løbende. Om det holder, viser den første uge.
Skal jeg have henvisning?
Nej. Du booker direkte online, eller ringer på 22 21 69 29.
Book en tid
En konsultation varer 50 minutter og koster 598 kr. Klinikken ligger på Frederiksgade 79, 2. mf i Aarhus C, få minutters gang fra Rådhuspladsen.
Har du gået med rygsmerter i lang tid og fået at vide at du bare skal leve med det, så vil jeg gerne opfordre dig til at få lavet en ordentlig mekanisk undersøgelse inden du affinder dig med det. Det er overraskende ofte at der er en retning der virker, og at ingen har testet efter den.